Sød og energisk pige på 5 år søger aflaster, 19 timer pr uge, Høng

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kort om pigen:
Pigen bor i Høng sammen med sin mor, to ældre søstre og familiens kat. Til daglig går pigen i specialbørnehave. Pigen er fysisk velfungerende, men bruger ble. Hun er glad for at være aktiv og er god til at igangsætte aktiviteter på egen hånd. Hun har god bevidsthed omkring sin egen krop og nyder at være motorisk aktiv. Pigen mærker ikke smerte, og hun er derfor meget udfordrende i forhold til at mærke sig selv og sin krop, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige situationer, da hun er impulsstyret og ikke kan konsekvensberegne. Pigen benytter ikke talesprog, men benytter i stedet lyd og ansigtsmimik til at udtrykke sig ved ja/nej og behag/ubehag. Hun er glad for sang og musik og kan nynne med på musik hun kender. Pigen søger ofte kontakt ved at tage den voksne i hånden og vise hvad hun vil. Pigen kan indgå i tilrettelagte aktiviteter så længe de giver mening for hende, men det opleves ligeledes at hun hurtigt kan trække sig for sig selv og kan være i en leg uden interaktion fra den voksne.



Opgaven:
Som familiens aflaster, skal du tage i mod pigen når hun ankommer på familiens adresse med bussen. Du skal være sammen med pigen fra hjemkomst og frem til sengetid, og vil derfor også tage del i spisesituationer og putning. Du skal kunne rumme en pige som har krudt i måsen, men samtidig kunne respektere når hun trækker sig, og er i sin egen verden. Du skal som familiens aflaster have øje for, at hun kan putte hvad som helst i munden og ikke kan konsekvensberegne. Der kan opstå situationer hvor pigen kan reagere i affekt, hvis ikke hun føler et behov bliver opfyldt og derfor skal du kunne rumme og have forståelse for denne adfærd samt evne at kunne aflede og konfliktnedtrappe.



Hvad søger vi?

  • En person som er interesseret i faste dage og faste timer
  • Du skal være omsorgsfuld, tålmodig og tryghedsskabende
  • Du skal være imødekommende, fleksibel, mødestabil og have et positiv sind
  • Du skal være omstillingsparat og rummelig
  • Du kan være faglært eller ufaglært, dog med erfaring inden for børn med autisme
  • En person som har forståelse for det at arbejde i et privat hjem'


Arbejdstid:
Timerne aftales med familien, men vil som udgangspunkt være placeret tirsdage og torsdage i tidsrummet 15.30-20.00, samt en formiddag i weekenden.



Vi kan tilbyde dig:

  • Et arbejde hvor du gør en oprigtig forskel for en skøn pige og hendes familie, som har brug for din støtte og dit nærvær
  • En fast teamkoordinator, som kan give dig støtte og sparring
  • Muligheden for at udvikle dig personligt og fagligt


Løn:
Du bliver lønnet ud fra kompetencer og erfaring.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.



Ansøgning og kontakt:
Kan du se dig selv i ovenstående og kunne du tænke dig at være en del af Olivia universet?
Vi kalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (18-19 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005472

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet