BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Børnehaven Gården søger pædagogmedhjælper pr. 1. august 2023.
Børnehaven Gården søger en pædagogmedhjælper på 34 timer ugentligt. Vores børnehave er del af dagtilbudsområde Syd og er en institution med børn i alderen 3-6 år.
Vi vægter at du har lidt erfaring med børnehavebørn og kan omsætte det i praksis. I vores børnehave er der 66 skønne børn. Vi er et godt kollegialt arbejdsteam, hvor faglighed, ansvar, kommunikation og stabilitet er i højsædet.
Børnene er omdrejningspunktet og vi arbejder dagligt i små læringsgrupper med afsæt i Den Styrkede Læreplan. Vi har en stor legeplads, som vi bruger dagligt til leg, læring og fordybelse.
Vi forventer at du er nærværende i dit arbejde med børnene, hvor vi har fokus på barnets nærmeste udviklingszone. Du skal være fysisk aktiv og være medspiller i børnenes liv. Du kan tage initiativ, være kreativt tænkende og bevare roen i pressede situationer.
Vi har et ligeværdigt forældresamarbejde, hvor vi møder mange forskellige familie kulturer og har en god daglig kontakt med hjemmet.
Hos os er der højt til loftet og kollegaer med humor. Vi kan tilbyde et job, hvor du vil få stor indflydelse på dagligdagen med læringsaktiviteter, musikforløb og udeliv.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan indhentes hos pædagogisk afdelingsleder Susanne W. Olsen pr. telefon 24600971 / 58851085.
Ansøgning
Ansøgning, cv. samt andre relevante bilag bedes fremsendes via nedenstående links.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 25.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW4uS2FsdW5kYm9yZy42MDgxOC4xMDYxM0BrbWQuYXBsaXRyYWsuY29t
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838258