Nyt fra Høng i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Høng er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Søndergade, Viby Sjælland, Roskilde
Engholmvej, Himmelev, Roskilde (2 adresser)
Syrenkæden, Greve
Rugtvedvej, Svebølle, Kalundborg

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Blæsingevej, Solbjerg, Høng
Udby Kirkevej, Udby, Holbæk
Gl. Skovvej, Nørre Jernløse, Regstrup
Ternevej, Viby Sjælland
Emmermarken, Solrød Strand
Bognæsvej, Holbæk
Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde rastplads øst


Uligevægtig mand skabte utryghed – Torvet, Herslev Sjælland – Kalundborg

Kl. 08.34 modtog politiet en anmeldelse om, at en uligevægtig mand skabte utryghed i en dagligvarebutik, og at manden havde sagt ting til butikkens personale, som blev opfattet som trusler. Politiet kom frem til stedet og anholdt en 22-årig mand fra Slagelse. Manden blev afhørt af politiet til sagen og blev sigtet for trusler samt vold mod polititjenestemand, da manden modsatte sig anholdelse. Manden blev løsladt senere på dagen og vil høre nærmere i forhold til de sager, han er sigtet i.

Overtrædelse af beredskabsloven – Ladegårdsparken, Holbæk

Kl. 12.11 modtog politiet en anmeldelse fra en borger om, at en person var i færd med at lave et bål med henblik på at grille. En patrulje kom frem til stedet og sigtede en 65-årig mand for overtrædelse af brandlovgivningen, da der er udstedt afbrændingsforbud i Holbæk Kommune, hvilket bl.a. medfører, at det ikke er lovligt at tænde bål og bruge åben ild udendørs. Manden kan se frem til en bøde for lovovertrædelsen.


Personbil påkørte cyklist – Solrød Strandvej/Parkvænget, Solrød Strand

Kl. 12.58 blev en 49-årig mandlig cyklist fra Solrød, som kom cyklende ad Solrød Strandvej i nordlig retning påkørt af en personbil ført af en 35-årig mand fra Polen, der er bosiddende i Danmark, som kom kørende i vestlig retning. Føreren af varebilen kørte frem for ubetinget vigepligt og overså cyklisten, som kom kørende ved høj hastighed. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

3 x for høj hastighed – Blakledsvej, Hvalsø – Lejre 

Kl. 13.39 kom en bil kørende ad Blakledsvej mod nord på en strækning, hvor hastighedsbegrænsningen er på 50 km/t. Manden bag rattet – en 36-årig mand fra Holbæk - kørte 94 km/t og blev sigtet for overtrædelsen og der nedlægges påstand om frakendelse af mandens kørekort. Sagens afgøres på et senere tidspunkt.

Kl. 13.50 var den gal igen. Denne gang var det en varebil, som kom kørende mod syd ad Blakledsvej. Varebilen blev målt til 84 km/t, til trods for, at der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Manden bag rattet – en 53-årig mand fra Hvalsø - kan se frem til en sigtelse for lovovertrædelsen og der nedlægges påstand om frakendelse af mandens kørekort. Sagens afgøres på et senere tidspunkt.
 
Kl. 14.28 var den så gal igen, da en 51-årig mand fra Kastrup som kørende i en personbil ad Blakledsvej mod syd. Manden kørte 85 km/t på en strækning, hvor der er skiltet med 50 km/t. Manden blev sigtet for hastighedsovertrædelsen og der nedlægges påstand om frakendelse af hans kørekort. Også denne sag afgøres på et senere tidspunkt. 

Pung stjålet fra taske – Greve Midtby Center, Greve

Kl. 15.22 anmeldte en 73-årig kvinde fra Greve, at hun havde fået stjålet sin pung, mens hun befandt sig i en dagligvarebutik. I butikkens øl- og vand-afdeling havde en engelsktalende mand henvendt sig til hende og bedt om hendes hjælp til at finde ud af, hvilke øl, der indeholdt alkohol. Mens kvinden hjalp den engelsktalende mand, blev hendes sorte skindpung indeholdende kontanter, kreditkort, kørekort og sundhedskort fjernet fra hendes taske, som var placeret i indkøbsvognen.

Den engelsktalende mand, som mistænkes for at have afledt kvinden, så en medgerningsmand kunne stjæle hendes pung, beskrives som

A: mand, 30-35 år 175-180 cm høj, brun i huden, kort hår, iført kasket, mørk jakke, hvid trøje, blå bukser og sorte sko med hvid sål.

Via butikkens videoovervågning ses en mand mere, som politiet er interesseret i at komme i kontakt med. Denne mand beskrives som

B: mand, 30-35 år, 175-185 cm høj, kraftig af bygning, lys i huden, iført kasket, grå trøje, lyse bukser og hvide sko. Denne mand medbragte en lille taske – en såkaldt man-purse.

Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger om de to mænd.

Butikstyveri og overtrædelse af indrejseforbud – Algade, Roskilde

Kl. 15.40 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand blev tilbageholdt i en dagligvarebutik, da han havde taget en dåse med andelår og havde passeret sidste betalingsmulighed. En patrulje kom frem til stedet, hvor det viste sig, at butikstyven – en 70-årig mand fra Polen - i forvejen var idømt indrejseforbud i 12 år. Manden blev anholdt og sigtet, og han forventes fremstillet i grundlovsforhør.

Bil påkørte hus – Drosselvej, Roskilde

Kl. 17.01 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, hvor en personbil kom kørende i nordlig retning ad Drosselvej. Bilen påkørte parkeret personbil og efterfølgende påkørte bilen et hus. Det viste sig, at føreren af bilen – en 90-årig mand fra Roskilde – havde fået et ildebefindende, og manden blev kørt på sygehuset til tjek. 

Slingrende bil endte i grøften – Bjælkerupvej, Klippinge – Stevns

Kl. 17.49 modtog alarmerede en 44-årig kvinde politiet, da en personbil, som kom kørende mod nord ad Bjælkerupvej kørte usikkert, slingrede under kørslen til fare for den øvrige trafik og til sidst kørte i grøften. En patrulje kom frem til stedet, hvor den kvindelige fører af den forulykkede bil ikke var ved bevidsthed. Kvinden – en 24-årig kvinde fra Rønnede - blev kørt på sygehuset og blev behandlet. Det viste sig, at det var et ildebefindende, der var årsag til ulykken.

Spiritus- og narkokørsel – Sydmotorvejen, Køge

Kl. 19.53 modtog politiet en anmeldelse om, at en varebil havde påkørt autoværnet på motorvejen. En patrulje kom frem til stedet, hvor føreren af varebilen var begyndt at gå væk fra stedet, men et vidne var fulgt efter føreren. Politiet fik fat i føreren – en 64-årig mand fra Valby, som patruljen skønnede påvirket. Dette blev bekræftet af patruljebilens narkometer og alkometer. Manden blev sigtet, og han var anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve. Han kan forvente at høre fra politiet, når resultatet af blodprøven modtages hos politiet.

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi