Hvad er det bedste ved at bo i Høng - med dine ord?
“Foreningslivet, aktiviteter og initiativrige mennesker i byen. Folk hilser på hinanden. Folkemødet er også noget der gør det godt for Høng.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Høng til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Høng Bevægelsespark. Her møder du familier og borgere fra Høng. Cafe Liv og Madbanken.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Håber de siger jeg er aktiv i udviklingen og vil det bedste for Høng.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Min familie og mine venner. Mulighed for at motionere. Mennesker at snakke med. Naturen omkring Høng.”
Hvem i Høng vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Dem der gør en aktiv indsats for at udvikle Høng. En indsats for faciliteter, boliger og kultur. Dem der passer på byen og borgerne. Dem der uddanner vores unge. Dem der passer vores ældre.”