Midt- og Vestsjællands Politi: Seneste nyt fra Høng - torsdag den 21. januar

Profilbillede
dato

Høng er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Nordlysvej, Nykøbing Sj.
Mellem Broerne, Ringsted

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Kastanievangen, Havdrup
Griegsvej, Køge
Skolevænget, Knabstrup, Mørkøv
Nygade, Vig

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Finsings Plads, Holbæk
Kalundborgvej, Holbæk

 

Butikstyveri – Ølbycenter, Køge

Kl. 11.50 anmeldte personalet i supermarkedet Lidl, at de netop havde tilbageholdt en butikstyv, som havde forsøgt at gå ud af forretningen via en nødudgang. Personalet hørt en døralarm tæt ved kasselinjen, som blev aktiveret, men døren blev ikke åbnet. Herefter gik den mistænkte ud af butikken forbi kasselinjen uden at betale for sine dagligvarer, hvor han blev tilbageholdt og politiet tilkaldt. Patruljen sigtede den 59-årige mand fra Ringsted for butikstyveri, som han erkendte. Varerne blev leveret retur til butikken, som derfor ikke havde et erstatningskrav. Efter afhøringen fik den 59-årige mand lov til at gå, men han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Uheld i stort kryds – Vordingborgvej/Lidemarksvej, Køge

Kl. 15.16 skete et sammenstød i et stort lyskryds i den sydøstlige del af Køge. En 82-årig mand fra Køge kørte ad Vordingborgvej mod nord, hvor han skulle svinge til venstre ad Lidemarksvej. I krydset stødte han sammen med en modkørende bilist, en 59-årig kvinde fra Faxe, som skulle lige ud i krydset. Den 82-åriges bil snurrede rundt og ramte en lysmast som følge af uheldet.

En 83-årig kvinde, der var passager i den 82-åriges bil kom til skade med sin arm. Hun blev kørt i ambulance til sygehuset til undersøgelse, der viste knoglebrud på armen. Ingen andre personer kom til skade ved ulykken, men bilerne fik store skader, og måtte køres væk af autohjælp. Det ene spor på Vordingborgvej var spærret, indtil der efter ca. en time var ryddet op efter uheldet. Køge Kommune blev orienteret om, at lyssignalet var defekt i krydset på grund af den påkøre lysmast.

Politiet optog rapport om uheldet for at belyse omstændighederne, herunder hvilke farve lyssignalet havde i forbindelse med sammenstødet for at afklare, hvem som kan stilles til ansvar for, at uheldet skete.

Oplyste falsk navn – Holbækvej, Kalundborg

Kl. 15.35 foretog politiet en rutinemæssig kontrol af en personbil, som blev standset på Holbækvej i Kalundborg. Da betjentene bad om førerens navn oplyste sit navn og fødselsdag, som en 39-årig mand fra Odsherred. Føreren af bilen var påvirket af hash og kokain, så han blev sigtet og anholdt for narkokørsel. Ved nærmere undersøgelse af hans identitet viste det sig, at føreren havde oplyst falsk navn, og at han faktisk var en 37-årig mand fra Høng. Den 37-årige havde mistet sit kørekort for spirituskørsel, hvilket var årsagen til, at han udgav sig for at være en bekendt. Han blev derfor sigtet for straffelovens regler om falsk anklage, idet den 39-årige kunne risikere straf, for noget han ikke havde gjort og for kørsel uden førerret. Han blev taget med til en blodprøve, der skal vise hvilke typer stoffer han havde i blodet under kørslen.

Bilen var en den 37-årige havde lånt, så politiet kontaktede ejeren, som ikke havde givet den 37-årige tilladelse til at låne bilen. Så der kom endnu en sigtelse oven i de mange andre mod den 37-årige, om uberettiget brug af bilen. Efter blodprøveudtagelse blev den 37-årige løsladt, men kan forvente at høre en del mere fra politiet, når de mange sager skal afgøres.

Narkokørsel og hash i bilen – Skovvej, Kalundborg

Kl. 22.40 blev en 24-årig mand fra Kalundborg standset i en personbil på Skovvej i Kalundborg. Han var påvirket af hash, så han blev sigtet og anholdt for narkokørsel for at få udtaget en blodprøve. I bilen fandt politiet 7,2 gram hash og en hashkværn, som blev beslaglagt. Den 24-årige blev sigtet for besiddelse af hash og taget med til en blodprøve. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 24-årige høre mere fra politiet i sine sager.

Vold mod politiet – Kalundborgvej, Tuse – Holbæk

Kl. 03.36 standsede politiet en bil rutinemæssigt ved en tankstation på Kalundborgvej i Tuse. Bilen blev ført af en 30-årig mand uden fast bopæl i Odsherred kommune. Manden var frakendt førerretten, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Bilens ejer, en 39-årig kvinde fra Nørre Asmindrup, sad som passager i bilen, men var påvirket af spiritus, så hverken hun, eller to øvrige passagerer kunne lovligt føre bilen. Patruljen besluttede derfor at bruge reglen om nødret og inddrage bilnøglen, for at forhindre at nogen blev fristet til at køre bilen hjem midt om natten.

Denne beslutning var bilejeren ikke tilfreds med, og hun nægtede at udlevere bilnøglen. Efter flere mundtlige henstillinger om at udlevere bilnøglen ville en kvindelige betjent tage nøglen fra den 39-årige, men hun satte sig til modværge. Den kvindelige betjent blev herunder ramt af slag i ansigtet af den 39-årige, som var ophidset og udadreagerende. Betjentene anholdt herefter den 39-årige, som blev sigtet for vold mod tjenestemand. Hun blev taget med til politistationen til afhøring og afrusning i detentionen. Betjenten kom ikke til skade ved episoden.
Den 39-årig blev løsladt torsdag formiddag efter endt afhøring og sagsbehandling, men er fortsat sigtet i sagen. De sigtede vil senere høre mere fra politiet i deres sager.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi