Høng er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Industrivej, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Natskyggevej, KøgeÅvej, Solrød Strand
Lonesvej, Høng
Kallerup Bakkevej, Kalundborg
Brådevej, Bråde, Nykøbing Sj.
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenMange anmeldelser om musik til ulempe – hele politikredsen
Omkring 30 anmeldelser om musik til ulempe modtog Midt- og Vestsjællands Politi i løbet af ca. 12 timer fra onsdag eftermiddag til midt på natten til torsdag.Den generende adfærd foregik på både private adresser og i forbindelse med festende personers ophold i det offentlige rum i den lune sommeraften og -nat. Ifølge ordensbekendtgørelsen er det forbudt at anvende højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter og lignende, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende. Politiet er godt klar over, at det kan være svært at styre lydstyrken på musikanlægget under en god fest, men festdeltagerne må også tænke på, at andre borgere måske har en arbejdsdag foran sig og derfor gerne vil have nattero. I det omfang, det er muligt, vil politiet dog gerne opfordre borgere til selv at søge dialogen med de ofte festglade unge for at få musikken dæmpet, inden forholdet med den generende musik anmeldes til politiet. Benyttelse af musikanlæg mv. til væsentlig ulempe for de omkringboende kan medføre en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En god snak med naboer mv. inden afholdelsen af en fest kan måske også forhindre sure miner dagen derpå.
Færdselsuheld – Tuse Lågevej / Nykøbingvej, Holbæk
Kl. 07.49 var der sket et sammenstød mellem to biler i krydset. Det viste sig, at en 86-årig kvinde fra Holbæk kørte i en personbil ad Tuse Lågevej mod syd, da hun i krydset ville svinge til venstre ad Nykøbingvej mod øst. Under svingningen stødte hun ind i venstre side på en modkørende personbil ført af en 34-årig kvinde fra Holbæk. Begge parter slap uskadte fra sammenstødet, som dog medførte mindre materielle skader på begge biler. Den 86-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet på grund af mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsbestemmelser.Beredskabslovgivningen – Felten, Ringsted
Kl. 08.13 måtte brandvæsnet rykke ud til en ildebrand i et skur. Branden havde dog nået at brede sig til tagkonstruktionen på huset, inden brandvæsnet fik slukket ilden. Der opstod dermed skader på både skuret, tagkonstruktionen og lidt på loftet i huset, hvor dele af taget blev nedtaget i forbindelse med slukningsarbejdet. En 65-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen på grund af manglende forsigtighed i forbindelse med håndtering af rester fra et bål mandag aften. Resterne var blevet lagt i en plastpose, som var blevet placeret op ad skuret, som så brød i brand formentlig på grund af gløder i askeresterne. Den 65-årige kan forvente at få sagen afgjort med en bøde.Våbenlovgivningen – Østervang, Roskilde
Kl. 09.08 rykkede politiet ud til Østervang, idet en 30-årig kvinde var utryg ved en mand, der råbte højt under sin færden på gaden. Politiet fik kontakt til en narkopåvirket og højrøstet, 22-årig mand fra Nykøbing Sj., som medbragte en pose. I den fandt et slagvåben og en baseballbat, som han ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål til at medbringe. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen. Ved visitationen af den 22-årige fandt politiet ham i besiddelse af knap et gram kokain, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiet tog ham med på politistationen, hvor han dels blev afhørt til sagerne, dels efter et lægetilsyn anbragt i detentionen til afrusning, inden han onsdag eftermiddag blev løsladt og skønnet i stand til at klare sig selv uden ulempe for andre.Bortvisning af uønsket mand – Birkealle, Roskilde
Kl. 12.53 fik politiet en henvendelse om en mand, der gennem flere dage havde opholdt sig i et skur ved en petanquebane. Brugere af banen havde inden henvendelsen til politiet forgæves forsøgt at få ham til at finde et andet opholdssted, men forgæves. Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en uligevægtig, 31-årig mand fra Roskilde, der åbenbart havde opholdt sig på stedet i flere dage, da det flød med bl.a. pizzabakker. Han blev medtaget til politistationen og lod sig efter en lægeundersøgelse frivilligt indlægge på et hospital til fornøden behandling og omsorg. Den 31-årige blev ikke sigtet for noget efter det uønskede ophold i skuret.Tricktyverier – Gyvelvej / Borgediget, Roskilde
Kl. 13.16 anmeldte en 86-årig mand fra Roskilde, at han kl. ca. 13.00 havde fået uventet besøg af en fremmed mand, der fik adgang til hans bolig på Gyvelvej under påskud af kontrol af vandhaner og afløb efter vandskade hos overboen. Den 86-årige blev sendt i køkkenet for at kontrollere vandhanerne, medens den fremmed mand opholdt sig på badeværelset i samme ærinde. Da kontrollen var slut, spurgte manden, om den 86-årige kunne veksle en 1000 kr.-seddel. Det blev den 86-årige sur over og bortviste manden. Efterfølgende kunne den 86-årige konstatere, at nogen havde pillet ved skufferne i stuen, idet alle ikke var helt lukkede som sædvanligt. Tilsyneladende var intet stjålet fra bopæl, så politiet leder nu efter manden, der blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 25-30 år, 180-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: Kasket, brun skjorte, sorte joggingbukser mrk. Nike.Kl. 14.17 anmeldte en 83-årig kvinde fra Roskilde, at hun kl. ca. 13.00 havde lukket en fremmed mand ind i boligen på Borgediget, da manden ønskede at kontrollere vandhaner og afløb efter vandskade hos overboen. Den 83-årige blev bedt om i køkkenet at tænde og slukket for vandet mange gange, medens manden opholdt sig i badeværelset. Da alt var normalt, begyndte den 83-årige at undre sig og forlangte at få et visitkort fra det firma, som manden kom fra. Han snakkede udenom og blev til sidst bedt om at forlade hendes bolig. Intet var blevet stjålet i forbindelse med besøget fra den fremmede mand, der blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 30 år, 182 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Mørkt skæg, Talte: Dansk, Iført: Bordeax/brun trøje, blå bukser, Sorte Nike handsker med hvid skrift, Sort kasket trukket langt ned i panden.
Politiet ledte med baggrund i de to anmeldelser om tricktyveri efter de(n) mistænkte, som dog ikke blev fundet. Politiet hører derfor gerne fra borgere, der har bemærket noget usædvanligt enten på Gyvelvej eller Borgediget. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.
Færdselsuheld – Svallerup Landevej, Svallerup, Kalundborg
Kl. 14.39 var der sket et færdselsuheld på rute 22, idet tre køretøjer var stødt sammen. Ingen af parterne var kommet til skade i uheldet, der skete, da en 25-årig mand fra Slagelse som fører af en lastbil for sent opdagede, at trafikken foran ham var standset. Det bevirkede, at han påkørte bagenden af en personbil ført af en 49-årig mand fra Kalundborg, hvis bil blev skubbet frem i bilen foran. Den 49-årige var nemlig standset bag en anden personbil, hvis 23-årige mandlige fører fra Kalundborg var standset for at afvente modkørendes passage, før han kunne fuldføre et venstresving ind ad en privat indkørsel. Ingen af parterne kom til skade ved sammenstødene, som medførte, at den nordgående kørebanehalvdel kortvarigt var spærret på grund af uheldet. Kl. ca. 15.30 var der ryddet op på uheldsstedet, så trafikken igen kunne køre normalt.Brand i plæneklipper – Gørlev Mose, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 15.42 måtte en 50-årig kvinde fra Gørlev alarmere brandvæsnet, idet en plæneklipper var brudt i brand, da den efter brug var stillet ind under et tagudhæng. Inden brandvæsnet fik slukket branden, var der opstået mindre skader på tagudhænget. Plæneklipperen udbrændte efter branden, der formodes at være selvantændelse efter brug. Ingen personer kom til skade ved branden.Færdselsuheld – Sydmotorvejen, Køge
Kl. 16.18 var en 21-årig kvinde fra Slagelse som fører af en person ikke opmærksom på, at de forankørende bremsede op. Hun påkørte derfor bagenden af den forankørende personbil ført af en 51-årig mand fra Herlev, som havde bremset op på grund af kødannelse. Sammenstødet skete i overhalingssporet i det sydgående spor, så sammenstødet medførte kødannelse bagud til motorvejsudfletningen i Køge. Skiltevogn afspærrede uheldsstedet, indtil oprydning mv. var afsluttet kl. ca. 17.45.Blufærdighedskrænkelse – Søsvinget, Køge
Kl. 16.19 anmeldte en 66-årig kvinde fra Køge, at hun kl. ca. 16.00 var blevet forulempet af en fremmed mand, da hun gik på en sti ved Hastrup-søerne i retning mod Søsvinget. Manden trak pludselig sine bukser ned foran anmelderen, samtidig med at manden tog sit lem i hånden og foretog onanibevægelser. Anmelderen skældte manden ud og fortsatte sin gang væk fra området. Krænkeren blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 45-50 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Pastelgrøn T-shirt, grå joggingbukser og briller. En patrulje ledte efter manden i området, men fandt ham ikke.Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan identificere manden. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Blufærdighedskrænkelse – Darupvej, Roskilde
Kl. 17.40 anmeldte en 21-årig kvinde fra Roskilde, at hun kl. ca. 17.30 gik ad en sti fra Himmelsøen i retning mod en tennishal. Pludselig sprang en fremmed mand ud fra en busk og gik i retning mod hende, samtidig med at han blottede sig og foretog onanibevægelser. Kvinden fortsatte hurtigt forbi manden, der forsvandt i ukendt retning. Politiet ledte efter manden, der blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 45-50 år, 190-200 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Lidt fuldskæg, Iført: kun iført mørke shorts, men politiet fandt ham ikke i området.Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger til identifikation af ham. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.