BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du en bred og alsidig kontoruddannelse, der styrker din profil inden for både administration, service og økonomi? Så bliv kontorelev på Roskilde Tekniske Skole - Landbrugsskolen Sjælland.
Vi er kendetegnet ved en uformel tone, et godt arbejdsmiljø og en professionel samarbejdskultur på tværs af skolens mange afdelinger.
Jobbet
I løbet af din 2-årige uddannelse vil du beskæftige dig med et bredt udvalg af administrative opgaver inden for hhv. uddannelsesadministration, reception, økonomi, løn og personale, samt controlling. Du vil bl.a. lære om administration af uddannelser og kostskole, servicering af skolens brugere, bogføring, økonomistyring og regnskab, og udarbejdelse af ledelsesrapportering. Du kommer også til at få en grundig oplæring i IT-systemer, bl.a. STUDIE+ og Navision, samt Microsoft Office pakken.
Du vil have fast base på Landbrugsskolen i Høng, men vil i perioder af dit uddannelsesforløb også få oplæring i de centrale funktioner i Roskilde.
Kompetencer
Vi forventer at du:
- har bestået studiekompetenceforløbet på EUX Business eller gennemført HHX
- er arbejdsom og har lyst til at lære nyt
- kan lide at arbejde med tal og administrative registreringer – og er god til det
- har gode skriftlige og mundtlige danskkundskaber
- har gode samarbejdsevner og et godt humør
- er udadvendt, initiativrig, engageret og indstillet på at tage et medansvar for egen uddannelse
- har stor IT-forståelse og nysgerrighed ift. teknologiske og digitale muligheder.
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK Stat.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Michael Bondrup Holm på mbh@rts.dk eller telefon +4522686782.
Stillingen ønskes besat 01-09-2024 eller efter nærmere aftale. Send din motiverede ansøgning og CV med kopi af eksamensbeviser eller terminskarakterer til os senest den 09-05-2024. Vedhæft gerne eventuelle referencer fra tidligere beskæftigelse. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 17-05-2024.
Stillingen kan kun søges via skolens karriereside.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2944 årselever. Vi har 427 medarbejdere og en omsætning på 349 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Tekniske Skole, Finderupvej 8, 4270 Høng
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035503