BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansk Plejeteknik søger en elev i administration til vores kontor i Høng.
Du vil i det daglige arbejde i team teknisk service, som håndterer vores serviceopgaver i Danmark. Her vil du blive lært op i daglig planlægning af vores udekørende teknikere, dokumentation, kundekontakt og fakturering. Arbejdet foregår i flere forskellige IT-systemer, hvor opgaverne dokumenteres efter gældende standarder. Du vil dagligt være i tæt dialog med vores udekørende teknikere.
I hele elevtiden vil du blive guidet og støttet af vores dygtige medarbejdere, som sætter en ære i at levere kvalitet og fantastisk service i alle henseender. Vi er vant til at have elever og sætter tiden af til at oplære dig i alle opgaver og processer, og modsat forventer vi, at du tager opgaverne seriøst og bidrager som ligeværdig til, at hverdagen i teamet fungerer.
Der vil i elevtiden være mulighed for indflydelse på de daglige rutiner og arbejde med særlige faglige interesser.
Hvem er du?
- Du er eller skal i gang med en kontoruddannelse inden for administration
- Du er nysgerrig, initiativrig og tager ansvar for dine arbejdsområder
- Du er god til at bruge IT-systemer til dokumentation
- Du er loyal, omhyggelig og venlig - også når opgaverne kræver lidt ekstra
- Du er ikke bange for at være i tæt kontakt med kunderne og er god til at skabe relationer
- Du går på arbejde med en "jeg-gider-godt”-attitude og et godt humør
Elevpladsen ønskes besat snarest. Lyder det interessant for dig, bedes du sende dit CV med relevante karakterer (max 1 side) og ansøgning (max 1 side) til job@danskplejeteknik.dk med emnet: ”Elev administration”. Deadline for ansøgninger er 1. maj.
Du kan få yderligere oplysninger om elevpladsen hos Ditte Westergaard på tlf.: 6110 1046.
Plejeteknik leverer produkter og serviceydelser til den danske hospitals- og plejesektor. Vi beskæftiger os med teknisk service, reparation og reservedele til hjælpemidler på plejehjem, hospitaler og hjælpemiddeldepoter samt underviser hjælpemiddelteknikere i reparation af hjælpemidler. Dansk Plejeteknik er eliteleverandør til den offentlige sektor. Virksomheden ligger i Høng på Sjælland, men vores kunder er i hele landet. Se www.danskplejeteknik.dk for at læse om virksomheden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DANSK PLEJETEKNIK A/S, Tingvej, 4270 Høng
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025528