Høng-kvinde ramt af juletræ på motorvejen

dato

En 34-årig kvinde fra Høng blev kl. 11.46 ramt af et juletræ på Køge Bugt Motorvejen mellem Karlslunde og Greve. Juletræet faldt af en varebil med åbent lad, der blev kørt af en 76-årig mand fra Stevns.

Kvinden forsøgte at undvige, men hendes bil blev ramt ved passagerdøren. Kort efter ramte en 29-årig mand fra Holstebro også juletræet, hvilket resulterede i en skade på hans bils kofanger.

Føreren af varebilen havde ikke sikret sit gods forsvarligt og kan forvente at høre mere i sagen.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi