BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du god forståelse for autisme og ADHD? Og har du lyst til at være fast vikar for en ung, hjemme hos en familie? Så læs mere her:
Om opgaven:
Borgeren bor i Høng sammen med sin familie. Der er behov for, at du er sammen med borgeren i hjemmet, da borgeren ikke kan være alene for mange timer ad gangen.
Borgeren er normaltbegavet og diagnosticeret med autisme og ADHD. Diagnoserne giver borgeren udfordringer, så vedkommende ikke fremstår alderssvarende. Borger har svært ved at omgås mange mennesker, og trækker sig derfor hvis der er større forsamlinger.
Borgeren holder meget af rollespil, Pokemon og håndarbejde.
Om dig:
Vi søger dig, der har god forståelse for autisme og ADHD. Du er skarp til at aflæse mennesker, og er refleksiv i din sproglige tilgang, da det er vigtigt for borgeren at blive mødt og set rigtigt.
Det er vigtigt, at du kan lide og ikke har allergi for katte, da de har 8 katte i hjemmet.
Arbejdstid:
5 timer månedligt, med mulighed for mere. Familien har brug for at timerne kan lægges efter behov.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/139161
Via e-mail: tae@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909718