Bliv en del af et engageret team på OK-Fonden Høng Erhvervsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske, SSA, pædagog, socialrådgiver eller ergoterapeut, og vil du med på beboernes rejse mod deres drømme? 

Så er det måske dig, vi søger som miljøterapeutisk medarbejder på OK-Fonden Høng Erhvervsskole.

Hvem er vi?

OK-Fonden Høng Erhvervsskole er et hus med en historie inden for det sociale felt, som strækker sig helt tilbage til år 1864. Vi er placeret på en stor og meget smuk matrikel med gode muligheder for udfoldelse såvel udendørs som indendørs.

Vi er et psykiatrisk botilbud, der fungerer som hjem for unge voksne med forskellige udfordringer og sårbarheder – visiteret efter SEL §107. Høng Erhvervsskole tilbyder rammer, som giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i eget liv og at få en struktureret hverdag, ud fra den enkeltes ønsker og behov.

Vores fundament bygger på, at det er i tryghed og tillid til hinanden i fællesskabet, at vi alle udvikler og udvikles, samt at det er fællesskabet, som er grundlaget for skabelse af meningsfuldhed.

Udover vores miljøterapeutiske bo-enhed har vi også et stort og dejligt værksted, som bruges aktivt hver dag af vores beboere. Ligeledes har vi STU-forløb i vores værksted.

Vi skal vide, hvorfor vi gør, som vi gør! 

På Høng Erhvervsskole er vi en kollegagruppe af mange forskellige fagligheder og kompetencer. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores dagligdag sammen med beboerne, vægter at være gode rollemodeller, og at vi gerne griner højt med hinanden.

Vi stiller forventninger til hinanden om, at vi er professionelle og fagligt dygtige og gerne vil blive endnu dygtigere. Vi prioriterer plads til refleksion og faglig udvikling gennem deltagelse i supervision, kollegial sparring og faglige temadage. Vi arbejder tværfagligt, fordi vi tror på, at forskellige fagligheder og personligheders samarbejde er forudsætningen for at lykkes.

På Høng Erhvervsskole arbejder vi ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og drømme. Det er dette menneskesyn, vi har med os hver eneste dag, når vi hjælper borgere fra hele landet. Vi er fagligt velkvalificerede og bringer ligeledes vores personlige interesser og kompetencer ind i arbejdslivet, hvilket styrker bredden af vores behandlingstilbud.

Er det dig, vi søger?

Har du lyst til at blive vores nye kollega, og kan du genkende dig selv i nedenstående beskrivelse, hører vi meget gerne fra dig.  

  • Er sundhedsfagligt, pædagogisk eller socialfagligt uddannet. 
  • Kender dig selv og dine værdier – og kan formidle dem i en form, som skaber følgeskab for såvel beboere som kollegaer.
  • Har indsigt og viden om vores målgruppes udfordringer og problemstillinger.
  • Evner at arbejde anerkendende, refleksivt og mentaliserende. 
  • Ved at alle mennesker er ekspert i eget liv og har respekt og forståelse for andres drømme og normer. 
  • Kan tage ansvar og har overblik over de daglige opgaver.
  • Har psykiatrisk erfaring – gerne fra socialpsykiatrisk regi. 
  • Har efteruddannelse eller kurser inden for f.eks. det systemiske, kognitive og neuroaffektive område og evt. DAT, misbrug, OCD, angst, autisme og NADA.
  • Har – som sundhedsfaglig – kendskabet til at strukturere og udføre den sundhedsfaglige indsats, så den lever op til Styrelsen for Patientsikkerheds retningslinjer. 

Det praktiske om stillingerne

  • Tre ledige, faste stillinger på 32-37 timer om ugen, fordelt på dag-/aftenvagt og arbejde hver anden weekend
  • Ansøgningsfrist den 22. september 2024
  • Ansættelsessamtaler den 27. september 2024
  • Ansættelsesstart snarest muligt eller senest den 1. november 2024
  • Som medarbejder på Høng Erhvervsskole bliver du en del af OK-Fonden, der er en non-profit omsorgsorganisation, som hver dag arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.
  • Stillingerne kan kun søges via linket i annoncen. 

Ønsker du at høre nærmere?

I perioden den 26. august til 15. september 2024 er du velkommen til at kontakte Kim Jeppesen, udviklingsansvarlig i OK-Fonden, på telefon 23 65 10 03. 

Den 16. september til 20. september kan du kontakte Mie Kastrup Nielsen, daglig leder, på telefon 21 57 52 48 i tidsrummet kl. 09.00-15.00. 

Venlig hilsen

Alle os på OK-Fonden Høng Erhvervsskole

Læs mere om OK-Fonden Psykiatri https://ok-fonden.dk/boliger/psykiatri/ og OK-Fonden Høng Erhvervsskole https://ok-fonden.dk/hoeng/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

OK-Fonden, Kulbyvej, 7, 4270 Høng

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101176

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet