Kl. 00.30 blev en 59-årig mand fra Høng sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da han kørte på Slagelsevej mod nord i Kalundborg. Politiet anholdt kortvarigt den 59-årige mand samt to andre mænd, en 28-årig fra Slagelse og en 34-årig fra Høng, for at få klarhed over, hvem der havde ført varebilen.
Den 59-årige fører af varebilen fik sin førerret administrativt inddraget og fik udtaget en blodprøve til sagen. Den 28-årige mand blev fundet i besiddelse af 1,2 gram kokain, som patruljen beslaglagde.
Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.